Ingmar Jørgensen Software

Splash Run / Splash Run Video vejledning
 

Billede

Ved tryk på Billede knappen indlæses dit start billede (splash screen).
Du kan anvende de mest almindelige computer billed filformater som gif, bmp eller jpg. Billedstørrelsen bør ikke være større end brugerens computer skærmstørrelse (Anbefalet maksimum: Højde=600 pixel Bredde=800 pixel).
 
Du skal inkludere et billede eller et video clip i dit projekt. Hvis både billed- og videofilen mangler i det færdige projekt, vil autorun programmet vise denne fejlmeddelelse:

Efter tryk på OK tasten vil prorammet fortsætte efter at have vist en lille grå firkant.
Hvis du ikke vil have noget billede i dit projekt kan du anvende et lille billede i størrelsen 1 x 1 pixel.
Top
 

Video Clip

Du kan kun benytte video klip i Splah Run Video programmet.
 
Ved tryk på Video knappen indlæses dit Video Clip.
Du kan anvende de fleste af de filtyper, som kan afvikles af Windows Media PlayerTM. Det vil bl.a. sige AVI-filer, MPEG- og MOV-filer.
 
Dit video clip vil blive afviklet før et eventuelt billede vises.
Top
 

Ikon

Indlæs det ikon du ønsker at anvende som symbol for din CD i Windows Stifinder.
Ikonet skal være en ægte ikon fil (*.ico).
Det er valgfrit om du vil tilkntte en ikon eller ej.
Top
 

Tid som billedet vises i

Vælg fra 1 til 10 sekunder i drop down listen.
Top
 

Sti og filnavn

Du skal angive både sti og filnavn på det program eller den fil, som du ønsker afviklet af dit autostart program.
Der er ikke en alternativ menu i i skrivefeltet med kopier og sæt ind funktion, men dette kan opnås ved at bruge tastaturet Ctrl+C (kopier) and Ctrl+V (sæt ind).
 
Sti

Det er vigtigt at du anfører sti og filnavn korrekt i dit projekt. Du skal dog være opmærksom på, at angivelsen af stien fra din CD i det færdige projekt, vil være forskellig fra det du skal angive, for at bruge "afprøv" knappen i Splash Run Maker programmet.
For at kunne afvikle programmer eller filer fra den færdige CD skal du angive filnavn og sti relativt i forhold til roden af CD ROM drvet.
Har du lavet dit CD ROM projekt med en file (fx setup.exe) med denne absolutte placering: C:\SplashCD\Games\Setup.exe, skal du kun skrive Games\setup.exe i feltet Navn og Sti til program der skal afvikles, fordi mappen 'SplashCD' skal være roden på din CD-ROM.
Læs mere nedenfor under Gem dit projekt.


Filer

Du kan både afvikle eksekverbare (programmer) og andre typer af filer fra dit projekt lavet med Splash Run.
 
Eksekverbare (programmer)
Kendes på filtypenavnet (*.exe). Du skal angive den relative sti og filnavnet i indtastningsfeltet., fx Programmer/Install.exe
 
Typer af filer Hvis du anfører en vilkårlig filtype i indtastningsfeltet vil Windows forsøge at afvikle, køre eller åbne filen med det program, der er associeret med den pågældende filtype.
For at benytte disse andre filer skal det associerede program være tilføjet i Windows registreringsdatabase og i øvrigt kunne afvikle filtypen svarende til, at filen afvikles hvis du dobbeltklikker på dens ikon. Hvis du fx prøver at køre index.htm eller default.html vil disse filer blive åbnet i din standard Internet browser (fx Internet Explorer eller Netscape).
 
Har din bruger ikke i forvejen installeret et program associeret med den pågældende filtype vil det blive registreret som en fejl og autorun programmet vil forsøge at åbne den tekstfil, som du bør inkludere i projektet som en Fejlmeddelelses fil.
 
Skal du lave en CD ROM hvorfra det skal være muligt at køre eller afvikle adskillige filer, fx billed filer, kan det anbefales at inkludere et særligt program på din CD beregnet netop til denne type filer. Så kan du være sikker på at din bruger umiddelbart kan anvende din CD.


Det er en betingelse at du anfører navnet på den fil der skal afvikles. Hvis der ikke er anført en fil vil autorun programmet dog blot vise det valgte billede og lukke. Har du skrevet et forkert filnavn eller hvis stien til filen er forkert, vil du se denne fejlmeddelelse:

 
Prøver du derimod at afvikle en fil, hvor der ikke er tilknyttet et program til at afvikle denne filtype, bringes denne fejlmeddelelse:

 
Efter at have kliket på OK vil fejlmeddelelsesfilen i begge tilfælde blive åbnet i Notesblok hvis du har inkluderet en fejlmeddelelsesfil i dit projekt.
Top
 

Parametre til programmer

Nogle programmer bruger eller har behov for yderligere parametre for at blive afviklet som forudsat.
For eksempel kan du anvende sti og filnavn på et Word dokument som parameter til Word programmet, hvis du vil have Word til at åbne dokumentet, dvs. at du fx skal skrive Winword.exe i Sti og Navn feltet og MinMappe\MitDokument.doc under parametre.
På samme måde kan du åbne PowerPoint shows eller se Acrobat Reader filer.
Du kan også prøve at afvikle Explorer.exe (Windows stifinder) og bruge en af disse parametre /e eller /n eller /e,/root,D:
Top
 

Fejlmeddelelses fil

Du kan tilknytte en fejlmeddelelses tekstfil til dit projekt som vil blive vist, hvis dit program eller fil ikke afvikles som forudsat. Hvis du fx vil afvikle en html fil, men hvor din bruger ikke har installeret en internet browser, kan du i i fejlmeddelelsesteksten anføre, hvordan din bruger kan installere browseren, som du selvfølgelig har inkluderet i en programmappe på din CD (!).
Top
 

GEM

Splash Run programmet vil automatisk søge at oprette en særlig mappe på C:\- drevet af din harddisk med betegnelsen SplashCD (C:\SplashCD). Tanken bag oprettelsen af denne mappe er at samle de filer, som senere skal udgøre roden af din CD ROM.
Hvis programmet ikke kan danne denne mappe (hvis du fx ikke har rettigheder til at skrive til c: drevet), vil du se en advarsel "Husk hvor du har gemt dit projekt !" umiddelbart inden gem dialogboksen åbnes.
 
Du kan herefter kopiere de filer du har brug for over i denne mappe, fx index.html og lave undermapper til alle de øvrige grupper af filer.
 
Splash Run programmet vil kopiere disse filer til mappen:
- SplasRun.exe, placeres i roden (C:\SplashCD\SplasRun.exe)
- Autorun.inf, placeres i roden (C:\ SplashCD\Autorun.inf)
- DitIkon.ico, placeres i roden (C:\ SplashCD\DitIkon.ico)
- DitBillede.*, placeres i roden (C:\ SplashCD\DitBillede.*)
- DitVideoClip.*, placeres i roden (C:\ SplashCD\DitVideoClip.*)
Du kan selvfølgelig oprette helt nye mapper med dine egne navne. Du skal dog være opmærksom på, at hver gang du gemmer et projekt vil du mindst oprette 2 nye filer og kopiere det valgte ikon og dit billede og videoklip til denne nye mappe.
 
BEMÆRK: Filen Autorun.inf indeholder oplysninger om de valg, som du har foretaget. Hvis du gemmer et nyt projekt i den samme mappe, vil den nye autorun.inf fil overskrive den gamle! Hvis du vil gemme dit tidligere projekt skal du lave en særskilt mappe til hvert af dine projekter!
Top
 

Afprøvning af dit projekt

Du kan afprøve om dit projekt fungerer tilfredsstillende ved at afvikle (dobbelt klikke på) programfilen i din projekt mappe, dvs. filen 'C:\SplashCD\SplasRun.exe'.
En anden lidt mere besværlig men ægte metode er at brænde dit projekt på en genskrivbar CD Rom (CD RW). Hvis dit projekt blev mislykket kan du bare rydde din CDRW og prøve igen - forhåbentlig lidt klogere!
Dette kan også opnås med en almindelig CD-R hvis brændingen forbliver åben (open session), du kan brænde en ny autorun.inf, der overskriver den gamle.
 
BEMÆRK: Du kan ikke udføre en fuldstændig test ved udelukkende at anvende Splash Run programmets afprøv knap, fordi programmet i så fald afvikles fra den mappe, hvor Splash Run er installeret.
Top
 

Sprog

Du kan ændre Splash Run programmets sprog ved at vælge den alternative menu (Højreklik på musen) indenfor billedrammen.
Du kan endda tilføje dit eget sprog: Åbn filen "user.lng" med en simpel tekst editor som fx Notesblok og oversæt teksten til højre for lighedstegnene. Gem filen og vælg sproget "User" i Splash Run programmet.
Filen User.lng findes i den mappe, hvori Splash Run programmet er installeret (normalt C:\Programmer\Splash Run V1.2)
Send mig venligst din oversatte fil hvis du ønsker at gøre din oversættelse tilgængelig for andre brugere af Splash Run fra programmets officielle hjemmeside.
Top
 
 © 2001-2002 Ingmar Jørgensen